Når stress skyldes mangel på mening.

Lad os være ærlige. De fleste ledere snuser til stress i en eller anden form i løbet af deres karriere.

Jeg havde en lederkollega engang, der sagde til mig: "Nu er vi to jo heller ikke blandt dem, som risikerer at gå ned med stress." Lige der ville jeg faktisk give ham ret. Jeg kan arbejde solen sort, er ikke bange for ansvar, og mængden af arbejdsopgaver tager sjældent pippet fra mig. Stress sker ikke for mig.

I dag ved jeg bedre, og jeg er meget klogere. Én ting står dog klart for mig, og det er, at vi har en forældet idé om, hvad der udløser stress. Vi tænker altid, at stress udløses af for mange opgaver, ubalance mellem opgaver og ressourcer.

Forældede antagelser

Men forskeren Helle H. Hein har fundet ud af, at det ofte ikke er tilfældet, og hun skriver i sin bog "En farlig stresscocktail", at vi har fire indgroede antagelser omkring stress.

Fire antagelser om stress:

1. Stress skyldes ubalance mellem krav og ressourcer.

2. Stress skyldes overbelastning.

3. Stress er noget, der bor hos individet.

4. Stress rammer ikke-robuste mennesker.

Det er den klassiske tankegang omkring stress som vi ofte falder i som ledere. Og jeg har bestemt også selv været med til at køre i det spor. Jeg er selv faldet i 'lad-mig-hjælpe-dig-med-at-prioritere-nu-hvor-du-ikke-selv-kan-gøre-det' grøften, når mine medarbejdere har ligget tæt på stressgrænsen.

Det bliver vi altså nødt til at nuancere. For stress udløses nemlig ikke kun af for mange opgaver. Stress er enormt individuelt og udspringer af flere forskellige faktorer. Helle Hedegaard Heins forskning viser, at vi som mennesker enten motiveres af at søge ligevægt eller søge spænding.

Afhængig af, hvad der motiverer os, er vi i farezonen for op til fire forskellige typer stress.

De fire typer stress er:

Burnout:

Burnout opstår, når kravene bliver for meget i forhold til de tilgængelige ressourcer. Det er den klassiske stress, vi ofte taler om i Danmark. Symptomerne er udfordringer med hukommelse og koncentration, konstant træthed, tab af lyst og en indre uro.

Boreout:

Boreout opstår, når man ikke får lov til at bruge sine evner og viden, hvilket resulterer i ekstrem kedsomhed, manglende engagement og i værste fald dyb apati.

Moralsk stress:

Moralsk stress opstår, når man står over for et moralsk dilemma, der fører til en følelse af at miste faglig og moralsk integritet. Reaktionerne kan variere fra kynisme og apati til følelsen af magtesløshed og selvforagt.

Eksistentiel stress:

Eksistentiel stress handler om at føle, at ens autenticitet er kompromitteret. Det kan skyldes manglende mening og formål. Resultatet er ofte at følge andres opskrifter på et meningsfuldt liv og miste kontakten med sin egen kerne.

Hvordan er kuren så?

Mange af os har haft stressede medarbejdere tæt på, men har haft svært ved at hjælpe. I mange tilfælde handler det ikke om dårlig ledelse, men om at vi som ledere har ageret ud fra en fejlopfattelse af, hvad der skaber stress og hvordan vi skal håndtere det. Der er nemlig ingen klar kur.

Det vi kan gøre er at starte med at prøve og identificere typen af stress. Derefter kan vi nemmere finde de virkemidler, der vil have effekt. Det handler om at tilføre det, der mangler. Ved Burnout er det ligevægt og balance, der skal genskabes. Fjernelse af opgaver, udvikling af kompetencer eller coping-strategier kan være løsningen. En medarbejder med Boreout trives med at løse komplekse opgaver. Det er meningsfuldt for dem. Derfor er det mere de lette opgaver som skal fjernes. Medarbejdere med Moralsk stress har brug for anerkendelse af dilemmaet, og at der sættes fokus på det meningsfyldte. Ofte kan et moralsk dilemma ikke fjernes helt, men der kan findes løsninger som gør det nemmere at håndtere. For dem med Eksistentiel stress handler det om at finde tilbage til sig selv og skabe mening på arbejdspladsen.

I stedet for at tro, at der kun er én måde at opleve stress på og én måde at håndtere det på, bør vi udvide vores begrebsapparat. Derved vil vi kunne sætte ord på og forstå egne og andres stressreaktioner. Vi skal være villige til at se på forskellige facetter af stress og dykke ned i den konkrete form af stress, vi står overfor, før vi kan identificere, hvad der skal til for at hjælpe en stresset medarbejder eller os selv.